Den første rykkerskrivelse fra Parkeringskompagniet er blot en påmindelse, som bliver sendt, for, at vi kan være sikre på, at parkeringsafgiften er modtaget, da vi ikke kan garantere, at en udstedt parkeringsafgift bliver siddende i forruden, indtil du vender tilbage til bilen. Ved parkering på en parkeringsplads reguleret med ANPR-kamera er din nummerplade blevet scannet, og du vil ikke modtage en parkeringsafgift på din forrude. I stedet vil der blive sendt et brev til ejeren af bilen.
Den første påmindelse er altid uden rykkergebyr.
Hvis du undlader at betale parkeringsafgiften inden for betalingsfristen (som fremgår af første brev), modtager du en rykker med et gebyr på 100 DKK.
Der vil være et rykkergebyr på 100 kr. for hver gang, der bliver udsendt en ny rykker. Parkeringskompagniet er berettiget til at opkræve 100 kr. i rykkergebyr efter reglerne i rentelovens § 9b, stk. 2, 1. pkt.