Parkeringsafgift2024-07-25T11:05:50+00:00

KONTAKT OS

Oparkos serviceteam er altid klar til at hjælpe dig

Er du ikke enig i parkeringsafgiften, eller har du spørgsmål til en, du har modtaget, kan du skrive en henvendelse ved at udfylde formularen. Vores sagsbehandlere gennemgår og vurderer din henvendelse og vender tilbage hurtigst muligt.

OPARKO

8000 Aarhus
Danmark
DK-37127485

OPARKO er en del af

Parkeringsklagenaevnet - Parkeringsafgiftsløsning

Afgiftsformular

Alle henvendelser vedrørende parkeringsafgifter (klager, betalinger, rykkere eller lignende) modtages kun skriftligt gennem nedenstående formular.

I denne formular kan du se din afgift og dokumentation, foretage en betaling og indsende en klage. Hvis betaling eller dokumentation ikke er tilgængelig i formularen, indsend da en klage, og vi vil assistere dig.

Det er derfor vigtigt, at vi modtager alle oplysninger skriftligt.

Ofte stillede spørgsmål

Betaling

Kan jeg få rabat som studerende/pensionist?2024-03-13T09:16:34+00:00

Nej, en kontrolafgift koster det samme for alle.

Kan jeg få en afdragsordning?2024-03-13T09:14:42+00:00

Nej, vi tilbyder ikke afdragsordninger på kontrolafgifter.

Hvorfor modtager jeg stadig påmindelser?2023-05-03T07:56:08+00:00

Hvis du har betalt, men stadig modtager påmindelser eller rykkergebyrer, kan det skyldes nedenstående årsager:

  • Løbenummeret er indtastet forkert eller slet ikke indtastet ved betaling
  • Der er en anden, der har betalt afgiften
  • Afgiften er betalt for sent
  • Det forkerte beløb er indbetalt

Kontakt os via vores formular til henvendelser vedr. parkeringsafgift

Kan jeg få min betalingsfrist udskudt?2023-05-03T07:34:03+00:00

Nej. Det er ikke muligt at få udskudt betalingsfristen for en pålagt parkeringsafgift.

Via QR-kode2023-05-03T07:18:43+00:00

Scan QR-koden på parkeringsafgiften med din telefons kamera. Følg linket, der dukker op på skærmen. Vælg derefter en betalingsmulighed og betal, som du ville gøre med ethvert andet onlinekøb. Dette er langt den hurtigste måde at sikre sig, at parkeringsafgiften bliver håndteret.

Via bankoverførsel2023-05-02T18:48:45+00:00

Du kan betale ved at tilføje løbenummer/reference nummer fra parkeringsafgiften eller din bils registreringsnummer som tekst ved overførsel til:

Bank: Djurslands bank
Kontooplysninger:
Reg: 7264 Konto: 0001408595

For internationale transaktioner: IBAN DK0772640001408595 BIC/SWIFT DJURDK22

Klager

Hvorfor har jeg endnu ikke fået svar på min klage?2024-03-13T09:41:07+00:00

Hvis ikke du har fået svar, kan det skyldes at vi har ekstra travlt. Vi bestræber os på at svare på alle henvendelser indenfor 7 hverdage, men i travle perioder kan der gå ekstra tid.

Har du stadig ikke fået svar, så kan det skyldes en fejl i den oplyste e-mail adresse.

Har du modtaget et autosvar ved oprettelsen af klagen, så er din e-mail adresse korrekt og vi vil besvare din henvendelse hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare din klage inden for 7 arbejdsdage. I ekstra travle perioder kan det tage lidt længere tid. Hvis du modtog et Autosvar, da du udfyldte din klage, kan du være sikker på, at vi har modtaget den korrekt, og du vil høre fra os.

Kan jeg klage til andre over kontrolafgiften?2024-03-13T09:20:30+00:00

Ja, såfremt du ikke har fået medhold i din klage hos os, har du mulighed for at indbringe sagen for Parkeringsklagenævnet. Det koster 175 DKK, som tilbagebetales hvis du får medhold. Læs mere på Parkeringsklagenævnets hjemmeside – www.parkeringsklagenaevnet.dk/

Kan jeg klage telefonisk?2024-03-13T09:19:43+00:00

Nej, på baggrund af juridiske årsager, så tilbyder vi ikke klagebehandling telefonisk. Dette skyldes at såfremt en sag skal vurderes ved f.eks. Parkeringsklagenævnet, så har vi behov for at dokumentere sagens forløb, hvilket ikke er muligt ved telefoniske henvendelser.

Info om bero under “behandling af din klage”2024-03-13T09:18:43+00:00

Sagen er i bero under behandlingen af en klage. Det betyder at der ikke påløber rykkere på sagen i mellemtiden.

Behandling af din klage2023-05-03T07:48:22+00:00

1) Når vi har modtaget din henvendelse, vil vores klageafdeling vurdere sagen og derefter give dig vores vurdering skriftligt retur til dig.

Vores behandlingstid er ca. 7 hverdage, hvorefter du vil modtage vores vurdering af sagen skriftligt retur på den mailadresse, du har oplyst.

2) Hvis du ikke er enig i vores afgørelse af din første klage, har du mulighed for at få en ny vurdering af din klage. Det gør du ved at indsende endnu en klage. Din anden klage skal ligeledes indsendes skriftligt via formularen præcis som den første klage.

Når vi har gennemgået din klage, får du en ny afgørelse på skrift fra os.
Vores behandlingstid er ca. 7 hverdage, hvorefter du vil modtage vores vurdering af sagen skriftligt retur på den mailadresse, du har oplyst.

3) Du har derefter mulighed for at indbringe din klage for Parkeringsklagenævnet.
Det koster 175 kr. at få din sag behandlet i Parkeringsklagenævnet. Hvis du får medhold, får du pengene tilbage. Du kan se alle detaljer og indsende din klage via Parkeringsklagenævnets hjemmeside – www.parkeringsklagenævnet.dk

Hvordan klager jeg over en parkeringsafgift?2024-03-13T09:23:42+00:00

Hvis du ønsker at klage over en parkeringsafgift, bedes du kontakte os skriftligt via formularen ovenfor. Vær så specifik som muligt og husk at medsende relevante oplysninger og bilag, eksempelvis kvitteringer.

Loven

Rykkergebyr2024-03-13T10:16:41+00:00

Den første påmindelse er altid uden rykkergebyr.

Hvis du undlader at betale parkeringsafgiften inden for betalingsfristen (som fremgår af første brev), modtager du en rykker med et gebyr på 100 DKK.

Der vil være et rykkergebyr på 100 kr. for hver gang, der bliver udsendt en ny rykker. OPARKO er berettiget til at opkræve 100 kr. i rykkergebyr efter reglerne i rentelovens § 9b, stk. 2, 1. pkt.

Jeg har ikke set en p-afgift på bilens forrude2024-03-13T10:17:23+00:00

Den første rykkerskrivelse fra OPARKO er blot en påmindelse, som bliver sendt, for, at vi kan være sikre på, at parkeringsafgiften er modtaget, da vi ikke kan garantere, at en udstedt parkeringsafgift bliver siddende i forruden, indtil du vender tilbage til bilen. Ved parkering på en parkeringsplads reguleret med ANPR-kamera er din nummerplade blevet scannet, og du vil ikke modtage en parkeringsafgift på din forrude. I stedet vil der blive sendt et brev til ejeren af bilen.

Hvorfor udskriver vi parkeringsafgifter?2024-03-13T09:29:07+00:00

Hvis der bliver parkeret uregelmæssigt i strid med gældende vilkår på et privat parkeringsareal, som OPARKO varetager, udskrives der en parkeringsafgift.
Parkeringsafgiften er oprettet efter de privatretlige regler for parkering.

Jeg holdt der kun i kort tid2023-05-03T07:40:36+00:00

På områder, hvor både standsning og parkering er forbudt, er observationstiden 0 minutter.

På områder, hvor parkering er forbudt, er det normal procedure at observere bilen, før en afgift pålægges.

Punkter der ikke gør en afgift ugyldig2024-03-13T09:34:39+00:00

Ved parkering har du som fører af den parkerede bil pligt til at orientere dig om de vilkår, der gælder på pladsen. Det er dit ansvar at læse skiltene, hvor du parkerer. Hvis de lovpligtige skilte er opsat korrekt, fastholdes parkeringsafgiften.

Hvad siger loven?2024-03-13T09:35:50+00:00

Det er sådan, at idet man kører ind på en privat parkeringsplads, hvor der ved skiltningen er tilkendegivet begrænsninger og betingelser for parkeringen, så anses man for at have accepteret ordlyden på skiltningen. Der er dermed indgået en aftale mellem føreren af bilen og OPARKO som administrator af parkeringspladsen. Det er fast retspraksis, at overtrædelse af parkeringsbestemmelser medfører udstedelse af en kontrolafgift. Uddybelse af rent aftalemæssige forhold fremgår af Aftalelovens § 1.

Go to Top